Vi anbefaler tøj og fodtøj der egner sig til en morgen/aften gåtur som er gældende på den årstid, du skal ud og flyve på.
Derudover ser vi helst du kommer i lange bukser samt lukkede sko, da vi i samarbejde skal sætte ballonen op, samt pakke den sammen igen ved landing, og dette typisk foregår på en mark eller lign., hvor man kan blive udsat for lidt snavs og dansk natur.
Ligeledes er det en god ide at have en ekstra jakke med, da det kan være køligt i morgen- og aftentimerne, når solen ikke er på himlen. Denne kan du have i følgebilen eller med dig under flyveturen.